Jævn og glat er hendes mørke kinder, hendes hage. Derover en mund, indåndet med rødt, som danner bredt den unge hovedets nederste del. Uden fejl og i modsætning til munden smal er næsen, som løber ud i en ligeledes jævne pande. Hår falder – skiftende fra brun til lys – i hendes nakke. Derunder synker tigerøje-brune øjne i deres egne dybde, mens de ser – sunket i tanker – i det tomme.